BVL i pressen


Her findes en oversigt over artikler og indslag om forskningsprojektet BVL i pressen.



FORFALD
Landskab. Den klassiske danske motorvej skulle bare ligge som en platform i den smukke natur. Nu eksploderer byggeriet langs den, så forskerne forskrækket taler om ét langt industrikvarter fra Korsør til Aalborg.

»Glem Rådhuspladsen. Det er ikke dér, det sker længere, men ved motorvejen,« siger forskningsleder Henrik Harder Hovgesen fra Byen, Vejen og Landskabet, som analyserer udviklingen i motorvejsbyggeriet og dets landskab siden 1960erne i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Vejdirektoratet og KVL Center for Skov, Landskab og Planlægning.Efter forskernes opfattelse er forandringen »af eksplosiv karakter«.

I Hedensted, en lille kommune mellem Vejle og Horsens, der indtil for nylig ikke anede, hvad den skulle stille op med sig selv, har den socialdemokratiske borgmester solgt jord til 20 virksomheder på første række til motorvejen. Nyt liv, nye penge. Siden kopierede alle de andre ham - Vejle, Skanderborg, Fredericia, Horsens, Middelfart. »Problemet er, at de ikke har nogen æstetisk sans. Min forståelse med Hedensteds borgmester er stor, men det ligner en krydsning mellem en losseplads og en lagerplads i Københavns Sydhavn,« siger Henrik Harder Hovgesen, Aalborg Universitet. (Stensgaard, Pernille, weekendavisen
NR. 01, 6. - 12. januar 2006, s. 1)


Oplevelser gennem forruden truet
Landskabet langs motorvejene lukker sig mere og mere. Det viser projektet Byen, Vejen og Landskabet, som Skov & Landskab har gennemført sammen med Aalborg Universitet og Vejdirektoratet. Bilens larm går ret klart igennem mobiltelefonen, da jeg taler med Jens Balsby Nielsen fra Skov & Landskab om projektet. Sammen med kollegaer er han på vej ad motorvejen mellem Odense og Middelfart. Lige nøjagtig den strækning er stadig omgivet af en del uberørt landskab – lige nu godt nok mere eller mindre skjult i tåge (Tvedt, Tilde, Nr. 6 November 2005, Skov & Landskab, Nyt, side 6, 6. december 2005)


Synsforstyrrelser ved motorvejen
Grunden til de kilometerlange kødannelser på motorvejen mellem Hedensted og Vejle er den ukontrollable kommunale udstykning på denne del af E45. Det resultat er forskere fra Landbohøjskolen, Aalborg Universitet og Vejdirektoratet kommet frem. "Dagligt bryder trafikken sammen med kilometerlang kødannelse fra Hedensted i nord til Vejle i syd, hvilket ifølge forskere fra Aalborg Universitet, Landbohøjskolen og Vejdirektoratet især skyldes den ukontrollable kommunale udstykningsiver langs denne del af E45, der på grund af trafiksammensætningen må være den mest belastede motorvejsstrækning i Danmark." Sådan kunne man forleden læse i en leder i landets største avis, Jyllands Posten, og længere ned i artiklen fik Hedensted Kommune et par gevaldige "lussinger" for ikke at være opmærksomme nok på den trafikale udvikling: "Den umiddelbare løsning er at udvide de belastede dele af E45 fra fire til minimum seks spor, men der eksisterer ingen planer herom. (Uhrskov, Tage, Hedensted Avis/Juelsminde, 23. november 2005)


Motorveje bliver grimmere

Forskere efterlyser motorvejsplan

En gruppe forskere vil have politikerne til at tænke mere over arkitekturen langs motorvejene. Lektor, ph.d. Jens Balsby Nielsen fra Center for Skov, Landskab og Planlægning fra Landbohøjskolen siger, at motorvejene er det første indtryk, man får at landet, og nye støjhegn og erhvervsbyggerier er med til at udstråle lukkethed. Også forskere fra Aalborg Universitet og Vejdirektoratet har rettet henvendelse til politikerne i sagen. (Jydske Vestkysten Sønderborg, side 3, 22. november 2005)


Byggeriet langs motorvejene eksploderer
55.000 mennesker passerer dagligt ned af den mest benyttede del af Strøget i København. 120.000 mennesker passerer Husum via Motorring 3. Der er store logistiske og reklamemæssige fordele ved at placere sin virksomhed eller sit domicil tæt på trafikerede veje. Især byggerier langs motorvejene har oplevet en massiv vækst. Samtidig opstår der gode synergieffekter, hvilket er beskrevet i forskningsprojektet "Byen, Vejen og Landskabet", som er skabt i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Landbohøjskolen og Vejdirektoratet. (Nüchel, Jens, Industriens Dagblad, 7. november 2005)


Naturlandskabet langs motorvejene er truet
Det åbne smukke unikke danske naturlandskab langs motorvejene er truet og forsvinder langsomt men sikkert. Det er konklusionerne i et forskningsprojekt under Skov & Landskab. Der mangler i dag fokus på den langsigtede forvaltning af motorvejenes nærområder. I dag er forvaltningen af det motorvejsnære landskab fordelt på både statslige, amtslige, kommunale og private aktører. Den fremtidige udfordring bliver at sikre et fælles mål for, hvordan vi ønsker, at det motorvejsnære landskab skal udvikles. Gør vi intet, vil det motorvejsnære landskab bliver indrammet af hegn, støjskærme og erhvervsbygninger. Sådan ser forskeren Jens Balsby Nielsen, fra Skov & Landskab, på udviklingen i landskabet langs motorvejene i Danmark. Det gør han i forbindelse med færdiggørelsen af sin del af forskningsprojektet "Byen, Vejen og Landskabet". (STAT, AMT & KOMMUNE, Red., oktober 2005, nr. 8)


Hjørring må finde egne veje
UDVIKLING: Motorvejen har betydning men den suger ikke alene vækst til Vendsyssel

Lektor på Institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet, Henrik Harder Hovgesen, tror, at Ny Hjørring Kommune må indse på, at udviklingen kommer til at gå langsomt.
- Hjørring må indstille sig på et liv som forstad til Aalborg, medmindre de finder på noget spændende, som får os andre til at komme derop. På længere sigt vil store dele af erhvervslivet samle sig langs motorvejen, mens virksomheder i endnu højere grad vil forsvinde fra andre områder af Vendsyssel, siger lektoren.
Han har ikke en skræddersyet løsning, men fastslår, at studier fra andre steder i landet viser, at videregående uddannelser og højtkvalificerede arbejdsopgaver trækker folk til.
- Det er op til den kommende borgmester i Ny Hjørring Kommune at finde ud af, om man skal have en motorvej, som fører til eller fra Hjørring, siger Henrik Harder Hovgesen. (Nielsen, Steffen Bek, Nordjyske Stiftstidende, HJØRRING-SEKTION (s. 1, 9. november 2005)


Hist hvor motorvejen slår en bugt.....ligger der en erhvervsbygning så smukt
Når vi suser af sted på motorvejen og et øjeblik lader øjnene spadsere ud i vejkanten, kan vi efterhånden se flere og flere virksomheder, der med store skilte og imponerende facader forsøger at fange vores opmærksomhed. Mængden af erhvervsbyggeri langs den danske motorvej er steget kraftigt i de seneste år, og det bør give stof til eftertanke hos politikerne, mener forskerne bag projektet "Byen, vejen og landskabet - Motorveje til fremtiden.

"- Vores rolle er at sige: "Er det det her I vil?", siger Henrik Harder Hovgesen, lektor på Institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet. - Der er fortsat plads til at flytte byggeri ud langs motorvejen, men hvis politikeren vælger det, må de også finde ud af, hvad man skal gøre for at undgå, at trafikken i fremtiden bryder sammen på motorvejen. De er enten nødt til at udvide den eksisterende motorvej eller bygge en motorvej parallel med den gamle, siger Henrik Harder Hovgesen. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Center for Skov, Landskab og Planlægning på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet og handler om, hvilken udvikling der er sket med landskabet i forbindelse med motorvejen i Danmark og hvordan fremtiden langs motorvejen ser ud. Analysen på det danske motorvejsnet er lavet på perioden fra 1982.

Henrik Harder Hovgesen peger på den praktisk logistiske del af problematikken, men ifølge landskabsarkitekt Jens Balsby Nielsen, lektor på Landbohøjskolen, er der også problemer med landskabet omkring motorvejen. - Hvad sker der, hvis politikerne glemmer den landskabelige del? Op i gennem 1960'erne blev motorvejsplanlæggerne inspireret af amerikanske planlæggere, der lagde vægt på, at det skulle være en trafikantoplevelse at køre på motorvejen. Derfor er der blevet lagt vægt på i dansk motorvejsbyggeri, at der ikke er lange retlinede strækninger, og at der er noget smukt at se på, så man ikke falder i søvn undervejs, siger Jens Balsby Nielsen. (Skovborg, Turit, ByggeTeknik, Del VEJ, Park, Jord, 21. oktober. 2005, s. 22 og 23)


Byudvikling ved motorvejene
Aalborg Universitet har netop afsluttet et forskningsprojekt i samarbejde med blandt andre Landbohøjskolen om by- og industriudvikling i tilknytning til motorveje. Forskerne tror på, at den fremtidige udvikling vil koncentrere sig om motorvejene, hvis politikerne giver grønt lys. Udviklingen kan allerede så småt iagttages flere steder i Danmark, siger Henrik Harder Hovgesen fra AAU. (TV Danmark, Aalborg, 15 minutter 11. oktober 2005 klokken 17.45, midt i program, 1'30''/15')


Synsforstyrrelser
MOTORVEJSK0RSEL burde være en æstetisk fornøjelse, men er det efterhånden ikke længere. Den kroniske underdimensionering og ofte utilstrækkelige vedligeholdelse er i de senere år suppleret med udsigten til grimme industri og erhvervsbygninger af enhver afskygning. Ingen kan bebrejde de virksomheder, der ønsker at placere sig klos op ad en hovedfærdselsåre, ligesom de mader stor lydhørhed i de berørte kommuner, som ivrer så meget efter at skabe arbejdspladser. Sine steder har etableringsinteressen og den kommunale lydhørhed imidlertid været så stor, at det, der skulle være hurtige hovedfærdselsårer, er endt som trafikale flaskehalse i, hvad der ret beset har udviklet sig til tæt bebyggede lokale industrikvarterer. (Leder i Jyllandsposten, s. 10, 7. oktober 2005)


Guldaldermotorvejen er død
Den klassiske motorvej er snart en saga blot. I stedet har vi fået truckerstier og bymotorveje. Et nyt forskningsprojekt lægger op til en radikalt anderledes måde at planlægge motorveje.

Den klassiske motorvej forsvinder i fremtiden - og vi får i stedet bymotorveje og truckerstier, spår trafikforskere i ny forskningsprojekt. Klik for større foto Guldaldermotorvejen var en rejsevej, der snoede sig gennem det åbne landskab i et harmonisk forløb. Men fra starten af 1980'erne har en udvikling på vej væk herfra været i gang. I dag tiltrækker motorvejene mere og mere erhvervsliv, som ønsker gode adgangsforhold og daglig eksponering over for de forbikørende.De større byer ekspanderer og lægger sig som samfund tæt omkring motorvejene. På den måde kommer motorvejene til at ændre karakter til bymotorveje, der omkranser eller går igennem byen og truckerstier, der har tæt og tung trafik, og som omgives af store industribygninger og lagerhaller.Men i bogen"Byen, vejen og landskabet - motorveje til fremtiden" foreslår forskerne Henrik Harder Hovgesen og Jens Balsby Nielsen, hvordan virksomheder og boliger bygget på søjler, tillader kig til de åbne landskaber omkring vejen, eller hvordan virksomheder, der er udformet som landskabet, falder ind i omgivelserne. (Marfelt, Birgitte, Ingeniøren (www.ing.dk), 10. oktober 2005)


Motorveje suger vækst til
Marker, vindmøller og træer. Det er normalt udsigten fra bilen, når man kører på de nordjyske motorveje. Men det åbne landskab forvandles nu i hastigt tempo til strækninger med udsigt til boliger, virksomhedsbygninger og centre.

Motorveje virker nemlig som magneter på udvikling, og derfor vil man over hele landet se øget vækst og bebyggelse langs motorvejsnettet. Det viser et nyt forskningsprojekt, som Aalborg Universitet er med i. Udviklingen går overraskende hurtigt ifølge lektor på Institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet, Henrik Harder Hovgesen. (Kvist, Gitte, Nordjyske Stiftstidende, s. 1, 10. oktober 2005)


Motorveje ændrer byudvikling
Tidligere blev byer anlagt ved fjorde eller havet på grund af de gode transportmuligheder.

I dag er det stadig let adgang til transport, som bestemmer byudviklingen, men vandet har fået en hård konkurrence i motorvejsnettet.De brede veje uden trafiklys, forgængere og cyklister, men med tilladelse til at trykke speederen ned og bilens fart op til 130 km/t, virker som magneter for bosætning og anden bebyggelse. - Folk er ikke dumme. De bruger de hurtige og nemme muligheder, der er. Derfor suger motorvejen trafik til sig fra de omgivne vejnet, siger Henrik Harder Hovgesen, som er lektor på Institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet. I samarbejde med Vejdirektoratet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har instituttet netop overstået et forskningsprojekt med formålet at afdække, hvilken betydning udbygningen af det danske motorvejsnet har for byudviklingen og transportmønstrene. (Kvist, Gitte, Nordjyske Stiftstidende, 10. oktober 2005, s. 5 )


Byggeri langs motorveje skal koncentreres få steder
Vi skal bygge for at friholde, hvilket betyder, at byggeri langs motorveje skal koncentreres og udvikles til særlige strækninger og steder. Det er et af konklusionerne på et forskningsprojekt foretaget af Vejdirektoratet i samarbejde med Aalborg Universitet og Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Landbohøjskolen. Projektet har været rettet mod de visuelle oplevelser fra bilen, som tilsyneladende er truet i Danmark. Årsagen er, at jordejere tæt på motorveje etablerer hegnsplantninger parallelt med motorvejen for at undgå at se motorvejen og høre på motorvejens larm. Derfor bør dele af motorvejsnettet fortsat friholdes for byggeri, siger arkitekt Ulla Egebjerg fra Vejdirektoratet. (Licitationen, 7. oktober 2005)


Byggeri spolerer motorveje

De danske motorveje fyldes med erhvervsbyggeri, der truer med at ødelægge ideen med vejene, viser et forskningsprojekt lavet af lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder Hovgesen, Landbohøjskolen og Vejdirektoratet. (Børsen Ejendomme s.4, 6. oktober 2005)


»Grønt« byggeri ved E 45
Hedensted: Det miljøvenlige erhvervsområde Kildeparken i Hedensted Kommune er tæt på at blive en realitet. Ideen er at skabe et »grønt« erhvervsområde, hvor god arkitektur, grønne arealer og grundvandsbeskyttelse er i højsædet. Kildeparken er et 180 hektar stort område, der ligger nordvest for Hedensted mellem motorvej E 45, Årupvej og Gesagervej. 60 hektar af Kildeparken vil blive lagt ud som et rekreativt grønt område.


Skrappe krav - Der er ingen tvivl om, at Hedensted Kommune vil stille nogle ret skrappe æstetiske krav til byggeriet i Kildeparken. Og det er aktuelt på grund af den debat, der nu er opstået om, at de danske motorveje er ved at blive »plastret til« med erhvervsbyggeri. Hvert år fra 1982 til 2002 er der alene på strækningen mellem Århus-Fredericia i gennemsnit udlagt en strækning på en kilometer til erhvervsbyggeri langs motorvejen. Det fremgår af et nyt forskningsprojekt, som blandt andet Vejdirektoratet er med i. Vejdirektoratet håber nemlig, at forskningsprojektet kan resultere i en dialog med kommunerne om, hvordan man udvikler områderne ved motorvejene. Med de mange nye virksomheder er motorvejene blevet noget andet end forudset, mener lederen af forskningsprojektet, lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder Hovgesen, som har lavet projektet sammen med Landbohøjskolen og Vejdirektoratet og med økonomisk støtte fra Fonden Realdania. - Motorvejene er anlagt for, at man kan komme hurtigt frem - men i dag er de ved at få en anden funktion (Hald, Peter og Hansen Vejle, Torsten Kjems, Amts Folkeblad 6. oktober 2005)


Motorveje er plaget af byggeri
Et nyt forskningsprojekt viser, at erhvervsbyggeri ved motorvejene vokser eksplosivt og truer med at ændre vejenes funktion.

De danske motorveje er ved at blive plastret til i erhvervsbyggeri, og det truer med at spolere hele ideen med motorvejene. Hvert år fra 1982 til 2002 er der alene på strækningen Århus-Fredericia i gennemsnit udlagt en strækning på en kilometer til erhvervsbyggeri langs motorvejen. Det fremgår af et nyt forskningsprojekt. (Jakobsen, Torben, Jyllandsposten, den 5. oktober 2005, s.4)


Motorveje (Hør her lydklippet fra P1 Morgen)
Det kan være en grim oplevelse at køre på en motorvej. Men de danske motor-veje er også ramt af at det er tilfældigt hvad, der bliver bygget langs de brede veje med det resultat at der er alt for mange grimme steder, hvor det eneste man kan se ud af forruden er klodsede lager-bygninger og uskønne fabrikker spredt med løs hånd langs vejen. Der skal gøres noget nu, hvis vi skal nå at redde det derude, konkluderer en forskergruppe, blandet af folk fra Aalborg Universitet og Landbohøjskolen (Palmer, Kirsten. P1 Morgen, den 5. oktober kl. 08.07 - 09.00)


Bog om fremtidens motorveje
I dag præsenteres en bog om udformningen af fremtidens motorveje. Bogen er et resultat at et forskningsprojekt gennemført af Vejdirektoratet i samarbejde med Aalborg Universitet og Landbohøjskolen. Bogen konkluderer bl.a., at samspillet mellem byudvikling, motorveje og landskab skal planlægges bedre.(ErhvervsBladet Transport & logistik, den 5. oktober, s. 12)


Motorveje kvæles i byggeri
Erhvervsbyggeri langs vejen ødelægger ideen med smukke motorveje, viser et forskningsprojekt. Motorvejene var oprindeligt planlagt til at tage sig godt ud i landskabet og give trafikanterne en oplevelse. Men med de mange virksomheder, som er skudt op i de senere år, er motorvejene blevet noget andet end forudset. Det siger lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder Hovgesen, som står bag forskningsprojektet sammen med Landbohøjskolen og Vejdirektoratet. Han mener, at motorvejene er blevet til store omfartsveje. Når virksomhederne placerer sig så tæt på motorvejene, vokser trafikmængden og skaber behov for udvidelse. Men det er der jo ikke plads til, når virksomhederne ligger så tæt på vejene, siger han. ( DR Kanal 94 Regionale Nyheder kl. 07.30)

MOTORVEJSSLUM (Hør her lydklippet fra Ugen på spidsen)
Enhver der benytter motorvejen mellem København og Århus har ikke kunnet undgå at bemærke den uhyre mængde af nyopførte fabriks- lager- og kontorbygninger, der skyder op på begge sider af vejen. Landskabsarkitekter lagde stor vægt på landskabelig indpasning af motorvejene ved deres anlæg, så bilisterne kunne få varierende oplevelser af det danske landskab. Nu er den æstetiske oplevelse til at overse. En ny smal båndby, der skærer sig gennem landet er ved at antage sine konturer. Lektor Henrik Harder Hovgesen giver sine bud på konsekvenserne af denne udvikling. (Petersen, Claus Hagen, Ugen på spidsen, P1. DR, kl . 10.02, 16. september 2005)

Fælles front i kampen for en motorvej
Politikere og erhvervsfolk er enige om, at lobbyarbejdet skal i gang nu
Motorvej: Regionens politikere og erhvervsfolk må og skal danne fælles front i kampen for at få en motorvej til Holstebro. Og slaget skal indledes nu. Det var budskabet på gårsdagens møde på Novem i Holstebro, hvor et udsnit af netop de lokale embedsmænd, politikere og erhvervsfolk var samlet for at drøfte regional udvikling og ike mindst motorvej. (Jensen, Claus Vestergaard, Dagbladet, 8. juni 2005)


Vendelboerne søger mod syd efter job
Udvikling: Over de sidste 20 år er pendlergrænsen mod Aalborg rykket nord på.
Nordjyderne får længere og længere til jobbet, og det er især vendelboerne, som vender næsen sydpå, når arbejdsdagen begynder. Det viser nye beregninger, som transportforskningsgruppen på Aalborg Universitet har lavet til NORDJYSKE Medier. (Nordjyske Stiftstidende, 25. maj 2005)

Flere pendler til det nordlige København
Stadigt flere pendler til en arbejdsplads i kommunerne nord for København. Høje boligpriser og attraktive jobs får personer uden for det nordkøbenhavnske til at pendle til området.

En af forklaringerne på, at så mange rejser til og fra området, er de høje boligpriser i de nordkøbenhavnske kommuner. I London har man set, at der i nogle områder af byen mangler for eksempel brandfolk og skolelærere, som ikke har råd til at bo i området, fordi de ikke kan betale huslejen. Det samme gør sig gældende nord for København, mener en ekspert på området. "Boligpriserne påvirker pendlingen herhjemme, men det er svært at sige hvor meget. Men der er ingen tvivl om, at problematikken gør sig gældende i det her område," siger adjunkt ved Aalborg Universitet, Thomas S. Nielsen, der har forsket i trafik og pendling. (Thomsen, Rasmus Holm, Hver Weekend, juli 2005)


Forskellen på uddannelsesniveauet mellem indbyggerne i Århus og Randers er enorm
Århus og Randers er trods afstanden på bare en halv times kørsel som to planeter i hver sin ende af solsystemet, når man betragter uddannelsesniveauet blandt byernes borgere.

Århus har dobbelt så mange indbyggere med en lang videregående uddannelse sammenlignet med gennemsnittet på landsplan. Randers skraber bunden, trods den korte afstand til hele to universitetsbyer. København fører dog i kapløbet om kloge hoveder. I hovedstaden har 10 procent af indbyggerne taget en uddannelse på universitetsniveau. Århus følger lige i hælene med 9 procent. På landsplan falder antallet til 5 procent, mens blot 2-3 procent af indbyggerne i Randers og Esbjerg har taget en femårig uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Thomas S. Nielsen, adjunkt og byplanlægger ved Aalborg Universitet, ser ikke noget overraskende i forskellen mellem Århus og Randers. Heller ikke i sammenklumpningen af højtuddannede i landets to største byer. (Thusing, Birgitte, Århus Stiftstidende, 22. juli 2005)


Vendelboer pendler mere til Aalborg (Læs her artikel fra 25. maj 2005)
Borgerne i 11 nordjyske kommuner fik for knap halvandet år siden forhøjet befordringsfradraget, og siden da er antallet af pendlere vokset. Det er især Aalborg, der trækker folk på arbejde, og Vendelboerne er de ivrigste, mens himmerlandske pendlere ofte kører til Østjylland.
Nordjyderne får længere og længere til jobbet, og det er især vendelboerne, som vender næsen mod syd, når arbejdsdagen begynder. I København bliver der tit fniset over, hvad Vendsyssel skal med motorveje, men noget tyder på, at det bedre vejnet gør en forskel. Krydret med et forhøjet befordringsfradrag er der sket et skred i antallet af især vendelboer, som kører til Aalborg for at arbejde. I de sidste tyve år har pendlercirklen omkring Aalborg således trukket sig yderligere ti kilometer nordpå. Det er forsker Thomas S. Nielsen fra transportforskningsgruppen på Aalborg Universitet, som har lavet beregningerne for NORDJYSKE Medier, og han er overrasket over, at ikke flere fra Himmerland er begyndt at tage turen op til Aalborg for at arbejde. - Men man må se det som, at Aalborg er i konkurrence med Østjylland som mål for pendling, siger Thomas S. Nielsen. (Gitte Kvist, Nordjyske, 25. maj, 2005).

Fremtiden for Norddjurs kommune - sats på asfaldt (Indslag på TV2 / Østjylland:, 8. april 2005)
Med tiden kan Norddjurs blive et slags nordsjælland for Århus (Bank, Palle onsdag, 4. maj 2005)


Norddjurs: Pendlere flytter til Djursland (Læs her artikel fra 04. maj 2005)
På tyve år har stadigt flere folk med arbejde i Århus bosat sig længere og længere mod især nord. Det viser et kort udarbejdet af Thomas Nielsen fra Aalborg Universitet, der har forsket i danskernes pendlerkultur. Kortet viser pendlingen til Århus i 1982 og 2002. Linierne går der, hvor mindst hver 10. beboer er beskæftiget med et job i Århus. Ringen følger i dag meget tæt kommunegrænsen til Norddjurs Kommune. Både Randers og Ebeltoft er på de 20 år kommet med i pendlerringen og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte til Grenaa og i sidste ende omfatte hele den nye Norddjurs Kommune. Det sker i takt med, at boligerne i Rønde og Ebeltoft har nået Århus-priser (Willumsen, Søren, Århus Stiftstidende 4. maj 2005)


Problematisk byggeri langs motorvejen (Se indslag på TV2-Fyn, 8. april 2005)
Landskabet langs motorvejene er i hastig forandring - de store panoramaudsigter blir fortrængt af erhvervsbyggeri. Og nu skyder byggeriet op i sådan en grad, at forskere forudser at ét langt bybælte fra Randers til Odense er ved at blive skabt.


En nation af Pendlere (Hør her lydklippet fra P1 Morgen, onsdag d. 6. april 2005)
Flere og flere mennesker kører længere og længere til arbejdspladsen. Omkring 332.000 mennesker pendler hver dag mindst 30 kilometer hver vej for at komme på arbejde, og 840.000 skatteydere kan bruge befordringsfradraget. For at bruge det, skal man have mindst 12 kilometer på arbejde, hver vej. Vi har været med en mand der kører 137 kilometer i bil hver morgen, for at komme på arbejde (Prod: Kurt Madsen)


Bygger for tæt på motorvejen
De danske motorveje er bygget for dem, der skal hurtigt fra den ene landsdel til den anden. Men mere og mere lokal trafik sniger sig ind på motorvejene. Det er en af grundene til, at trafikken er ved at bryde sammen. Den lokale trafik stammer fra virksomheder, der slår sig ned langs motorvejene. Det gør de dels for at komme tæt på de store hovedfærdselsårer og dels for at blive set af så mange trafikanter som muligt.

Reklameværdien ved at ligge op ad motorvejen er stor.
Forskere på Aalborg Universitet har i de sidste to år undersøgt byudviklingen langs motorvejene og pendlernes opførsel. Projektet hedder 'Byen, vejen og landskabet'. Det viser sig, at halvdelen af alt byggeri i Danmark ligger inden for en afstand af seks kilometer fra motorvejen. I stedet for at virksomhederne bygger tæt på byerne i særlige industriområder, strækker de sig i stedet i lange bræmmer langs de store motorvejene. Det samme er bl.a. sket i Los Angeles, hvor det totale trafikkaos er blevet en realitet. Når virksomhederne befinder sig uden for byerne, skal de ansatte have en ekstra bil for at komme på arbejde. Det øger i sig selv trafikmængden. Når virksomhederne så samtidig har indkørsel næsten direkte fra motorvejen, vil den lokale trafik automatisk blive ledt ud og belaste motorvejen, siger adjunkt Thomas S. Nielsen. (Gøttler, Karsten og Jessen, Claus, Ekstra Bladet 21. marts 2005, 1. sektion, side 7.)


Motorvejens indbyggede selvmord
Til efteråret udkommer en bog på basis af et forskningsprojekt, der har analyseret byggeriet langs motorvejene og dets konsekvenser.
Motorvejen er et fortræffeligt stykke infrastruktur, som lynhurtigt bringer speditøren eller pendleren fra A til B. Men akkurat som vore forfædre flokkedes om datidens hurtige trafikforbindelser, fjorde og åer, og vore tip-oldeforældre flokkedes om de nye stationsbyer langs jernbanen, flokkes vi danskere om de nye motorveje. Pendleren i Slagelse vil gerne lynhurtigt frem til arbejdspladsen i København, hvorfor han søger bolig nær motorvejen. Transportvirksomhederne kan på samme måde se en fordel i at lægge sig klos op ad de hurtige vejforbindelser. Andre virksomheder ser en fordel i at profilere sig med domicilbyggerier helt ud til motorvejen.

Konsekvensen
Dermed er motorvejens selvmord som hurtigt forbindelsesled mellem A og B i gang. Jo mere der bygges op ad motorvejen, jo hurtigere stiger trafikmængden, og jo hurtigere sander det hele til. Konsekvensen kan allerede mærkes i hovedstadsområdet, ved Odense og i Vejle-området. Om ti år vil det danske motorvejsnet ganske enkelt være en sneglerute, hvis udviklingen fortsætter, og der ingenting sker. Det mener bl.a. lektor, Ph.d. Henrik Harder Hovgesen, Institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet. ”Vi skal fra forskningens side ikke pege på en løsning. Vi påpeger bare, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Løsningen må politikerne vælge, siger Henrik Harder Hovgesen.” (Carstensen, Jonny, Erhvervsbladet, 23.  februar  2005)


Motorvejsforskning får centrum i Aalborg
Henrik Harder Hovgesen fra Aalborg Universitet skal lede et nyt forskningsprojekt om, hvad områderne langs de danske motorveje kan bruges til i fremtiden. Baggrunden for projektet er den voldsomme byggeaktivitet langs motorvejene i de senere år. Områderne er attraktive, fordi de er lette at komme til for kunderne, og fordi virksomhedernes bygninger, navn og logo bliver set a de mange bilister, fortæller DR Nordjylland. (Urban, 11. februar 2005)


Motorveje skaber liv
Dokumentation: De danske motorveje er fremtidens offentlige pladser og nye byområder, hævder forskergruppe. Der er ingen tvivl om, at byudviklingen i Danmark nu knyttes til nogle få steder i landet.
Der er ingen tvivl om, at byudviklingen i Danmark nu knyttes til nogle få steder i landet. Forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet (BVL) på Aalborg Universitet viser, at et af de steder er områderne langs motorvejene i Danmark og det fremlægger forskerne bag projektet nu dokumentation for i en række analyser, der er offentliggjort på www.bvl.aau.dk. (Dagbladet Licitationen, 8. februar 2005)


Flere byer smelter sammen
Pendling: Sjælland fungerer allerede i dag som et sammenhængende bolig- og arbejdsmarked med centrum i København, konstaterer forskere i BVL-projektet på Aalborg Universitet. (Dagbladet Licitationen, 8. februar 2005)


Motorvejsforskning får centrum i Aalborg (Se webside Nordjyllands Radio. 10 februar 2005)
Henrik Harder Hovgesen fra Aalborg Universitet skal lede et nyt forskningsprojekt om, hvad områderne langs de danske motorveje kan bruges til i fremtiden. Baggrunden for projektet er den voldsomme byggeaktivitet langs motorvejene i de senere år. Områderne er attraktive, fordi de er lette at komme til for kunderne, og fordi virksomhedernes bygninger, navn og logo bliver set af af alle de mange bilister, der kører forbi hele tiden. Forskningsprojektet, der får et budget på fire en halv million kroner, skal blandt andet se på, hvordan den arkitektoniske kvalitet lang motorvejene bliver bedre. (Buhl, Thomas, DR Nordjylland, 10. februar 2005)


Transports betydning for erhvervslivet
(Læs her Trafikredegørelse 2004 (december 2004) fra Trafikministeriet) 
Generelt er adgangen til det overordnede motorvejsnet af betydning for erhvervslivet. Dette underbygges af udviklingen i erhvervsbyggeri, der i vid udstrækning sker langs og i nærheden af motorvejene. Foreløbige undersøgelser fra et forskningsprojekt på Aalborg Universitet viser, at 50 pct. af alt erhvervsbyggeri i dag placeres inden for en afstand af blot 6 km fra motorvejene. Det er dog ikke kun adgangen til motorvejene, der tiltrækker erhvervslivet. Også gode kollektive trafikforbindelser vurderes betydningsfulde. Dette gælder særligt i hovedstadsområdet og særligt inden for videns- og servicevirksomheder, hvor der er mange personkontakter, og hvor virksomhederne konkurrerer om at tiltrække højt kvalificeret og specialiseret arbejdskraft. (Trafkministeriets Trafikredegørelse 2004, 30.november 2004)


En god placering ved motorvejen er guld værd (Læs her artikel fra 20. november 2004)
Udover logistikfordele giver virksomheders placering langs motorvejen en enorm eksponeringsgevinst. - Det er vor tids svar på et domicil på rådhuspladsen, siger Lektor Ph.D., HD(O) og arkitekt Henrik Harder Hovgensen.
Erhvervsbyggeri langs det danske motorvejsnet giver i dag en maksimal daglig eksponering for den enkelte virksomhed samtidig med, at virksomhederne oplever, at adgangen til kunder, medarbejdere og leverandører optimeres. Det er nogle af de første konklusioner i forskningsprojektet med titlen “Byen, Vejen og Landskabet” som udføres af Aalborg Universitet, Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Vejdirektoratet og med kr. 2.2 mio. i støtte fra Fonden Realdania.

Væksten sker langs motorvejen
Henrik Harder Hovgensen er forskningsleder for projektet og siger “Alle de virksomheder, vi har interviewet og som er flyttet ud til motorvejen, mener enstemmigt, at de i dag ikke vil fravælge beliggenheden alene p.g.a. eksponeringen. Dele af motorvejsnettet rummer særdeles attraktive beliggenheder for virksomheder generelt set i lyset af, at motorvejspendlingen stiger og selve motorvejen er et sted, man bliver set. Netop fordi danskerne bruger rigtig meget af deres tid i deres biler netop her”. (Ehlers, Anne Mette, EDC ErhvervsNyt, November 2004)


Motorveje smelter Danmark sammen
Motorvejen forandrer Danmark
På 20 år er et sammenhængende motorvejsnet vokset ud over landet, og det har på nærmest dramatisk vis ændret den måde, vi bor og arbejder på. Motorvejene har fået byerne til at smelte sammen – både funktionelt og landskabsmæssigt. En dag kan Århus og København hænge sammen. Her er et røntgenbillede af danskernes levevis. Som en lille satellitfilm viser de tre plettede danmarkskort, hvordan samfundet har ændret sig på blot 20 år. Kortene afdækker danskernes lyst og evne til at rejse efter arbejde, og den måde, de gule og orange felter breder sig ud over kortet, fortæller, at vi pendler mere og længere. Og det er i høj grad motorvejens skyld. Den suger trafikken til sig.

De farvede danmarkskort er i sig selv enestående og er et resultat af forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet ved Aalborg Universitet, Kgl. Veterinær Landbohøjskolen og Vejdirektoratet. Ud fra data fra Danmarks Statistik har forskerne for første gang skabt en visuel præsentation af, hvordan vi pendler. I tørre gennemsnitstal ser det måske knap så voldsomt ud. I 1982 var gennemsnitsafstanden mellem hjem og arbejde 11,8 km, når man bruger en særlig beregningsmetode ”fra sogn til sogn”. 20 år senere, i 2002, var distancen vokset til 15,6 km. Det er en forøgelse på 32 procent. (Arent, Torben, Motorbladet, 10/2004)

Fra guldaldermotorvej til truckersti (Læs her artikel fra 20. september 2004)
Arealerne omkring motorvejene ændrer sig. Bl.a. bliver der mere og mere randbebyggelse, og det skal der tages højde for i planlægningen af fremtidens motorveje. Gennem et forskningsprojekt er der ved at blive formuleret visioner for motorvejene set i relation til omgivelserne.

Forskningsprojektet "Byen, Vejen og Landskabet" gennemføres i et samarbejde mellem Ålborg Universitet, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet med støtte fra Fonden Real Dania. Målet er med udgangspunkt i pendleranalyser og i landskabs- og byanalyser at formulere visioner for fremtidens planlægning af det danske motorvejsnet og dets møde med landskabet og byen. Henriette, Ussing, vejsektoren 20. september 2004)


Veluddannede klæber sig til storbyerne

Der er en klar sammenhæng mellem folks uddannelse og deres lyst til at pendle på arbejde, viser ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

De veluddannede danskere foretrækker at bo i storbyer som København, Århus og Odense. Deres højere løn bliver kun i sjældne tilfælde brugt til at bosætte sig i landlige omgivelser, og det vil sætte de mindre kommuner under pres efterhånden som andelen af danskere med en videregående uddannelse stiger. Deres muligheder for, at tiltrække mere vækst og flere arbejdspladser bliver ganske enkelt mindre.

Det konkluderer adjunkt på Aalborg Universitet Thomas S. Nielsen. Han er tovholder på et en større analyse af danskernes lyst til at pendle for at komme på arbejde. Analysen er en del af Byen, Vejen og Landskabet, der bliver til i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Landbohøjskolen og Vejdirektoratet. Og resultaterne viser, at der er en klar sammenhæng mellem folks uddannelse og antallet af kilometer de hver dag kører til og fra arbejde. (Juel, Frederik M., ErhvervsBladet, 7. juli 2004 41 årgang nr. 126)


Stor reklameværdi i motorvejstrafik
Der er stor brandingværdi for virksomheder, når de ligger op af motorvejen, mener forsker

Når man kører langs motorvejen, kan man godt undre sig over, hvorfor et hav af virksomheder ønsker at placere sig klods op af en støjende strøm af biler. Men nu viser en ny analyse om udviklingen langs danske motorveje, at den daglige eksponering for virksomhederne er mange reklamekroner værd.Forskerne påpeger, at erhvervsbyggeriernes synlighed fra motorvejene giver dem en konkurrencemæssig fordel. Et særligt eksempel er virksomheden 727 Communication A/S ved Skanderborg, der har placeret en Boeing 727 som et visitkort. Men også Danish Crowns svineslagteri ved Horsens nyder godt af den store reklameværdi. (Cappelen, Sebastian,Søndagsavisen, forsiden. 11. juni 2004)


Motorvejen er afgørende for den fremtidige vækst
En motorvej vil med stor sandsynlighed trække velkvalificeret arbejdskraft til Holstebro, mener forskerteam:

Væksten sker langs motorvejene, og derfor vil det være en fordel for regionen, hvis den planlagte strækning mellem Vejle og Herning forlænges til Holstebro Nord. Det blev slået fast, da forskerne Henrik Harder Hovgesen og Thomas Nielsen fra Aalborg Universitet i går eftermiddags besøgte Novem i Holstebro. De to forskere talte til en forsamling af lokale politikere, embedsmænd og erhvervsfolk, der var samlet for at finde fælles fodslag i kampen for motorvejen, og som det kan læses på forsiden af dagens avis, lykkedes det i stor stil.

Ikke mindst på grund af de resultater de to forskere kunne præsentere fra deres projekt »Byen, Vejen og Landskabet«. Et forskningsprojekt der klarlægger sammenhængen mellem udvikling og motorveje. - En motorvej mellem Herning og Holstebro vil først og fremmest bringe de to byer tættere sammen. Lidt på samme måde som det er set i Trekantområdet. Det vi kan se er, at større byer, større arbejdsmarkeder, giver bedre muligheder for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft, så på den måde kan motorvejen være en fordel for Holstebro, fortalte Thomas Nielsen. (Jensen, Claus Vestergaard, Dagbladet, Holstebro – Struer, 8. juni 2004)


Erhvervsbyggeri truer det danske motorvejsnet
Områderne tæt ved motorvejene tiltrækker mere og mere byggeri. Fortsætter denne tendens, kan det føre til ét sammenhængende bybånd tværs over Sjælland og Fyn og op gennem Østjylland, hvor motorvejene bliver omgivet af en uendelig række af virksomheder, fabrikker og huse. Det kan ende med, at områder langs motorvejene, der i dag er attraktive byområder, bliver fremtidens slum. Det mener et forskerteam, der undersøger, hvordan industrien og naturen sikres de bedste betingelser langs vejnettet. De danske motorveje risikerer inden for få år at sande til i trafik. Myldretidstrafikken i hovedstadsområdet, hvor bilerne snegler sig af sted, vil brede sig til motorveje i resten af landet, og den langsomme trafik vil brede sig til flere af døgnets timer. (Hartung, Peter, Berlingske, 8. juni 2004)


Ældre taber, pendlere vinder

Det gavner især de større byer og deres arbejdspladser samt folk, der godt vil bo relativt langt ude på landet, men samtidig have et udfordrende job, påpeger en anden gruppe forskere fra Aalborg Universitet. "130 km/t. på halvdelen af motorvejene udvider grænserne for, hvad der tidsmæssigt kan lade sig gøre på en almindelig hverdag, især hvilke kombinationer af bopæl og arbejdssted der er mulige, specielt i Jylland", siger adjunkt Thomas S. Nielsen fra universitetet.
Især Århus og trekantsområdet Vejle-Kolding-Fredericia vil blive styrket i den position, de allerede har som centerområder. For eksempel kan folk med bopæl i Herning og store dele af Himmerland nu nå Århus på en time. (Rothenborg Michael, Politiken, 12. maj 2004)


Forskning skal redde udsigt
Grimme lagerbygninger og industri truer det visuelle miljø langs motorvejene i Danmark.
Naturen og udsigten langs det overordnede vejnet i Danmark er kommet under pres siden midten af 80''erne. Industri og bebyggelse vokser sammen langs motorvejene p.g.a. erhvervslivets mulighed for stor eksponering langs motorvejene, samtidig med at nærheden til motorvejene sikrer effektiv transport. Derfor skal en forskergruppe bestående af ansatte fra Aalborg Universitet og Vejdirektoratet nu undersøge, hvordan både industrien og naturen sikres de bedste betingelser. - Det handler om, at vi skal begynde at tænke over, hvordan vi vil bruge vores begrænsede landskab.

Hvis vi ikke begynder at gøre os de tanker nu, ender landskaberne med at være usynlige fra motorvejene, siger æstetisk konsulent og arkitekt Ulla Egebjerg fra Vejdirektoratet. En ny undersøgelse fra trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet giver hende ret - udviklingen er godt i gang, og byerne smelter sammen. Et forskningsprojekt støttet af Fonden Realdania skal nu komme med et bud på, hvordan både naturen og industrien sikres gode vilkår i fremtiden. Undersøgelsen "Byen, vejen og landskabet" skal resultere i en strategi for det fremtidige miljø langs vejene. (Erhvervsbaldet, 5. maj 2004)


På vej mod to regioner
(Læs her artikel fra 3. maj 2004)
En analyse af pendlingsmønstret i henholdsvis 1982 og 2002 illustrerer, at der er sket en kolossal stigning i pendlingen mod de store bysamfund, hvorimod pendlingen over Storebælt fortsat ligger på et relativt lavt niveau. Der tegner sig to funktionelle regioner med Storebælt som skillelinjen og to sammenhængende, funktionelle storbysamfund i henholdsvis København og Århus-Trekantsområdet-Odense. Niels Helberg har talt med adjunkt Thomas S. Nielsen og adjunkt Henrik Harder Hovgesen fra det forskerteam, der laver analysen. (Helberg, Niels, Byplannyt 3, maj 2004)


Der er taget godt imod erhvervsgrunde ved E45

Erhvervspark Haderslev-Vojens har den rigtige placering, dokumenterer en aktuel undersøgelse fra Aalborg Universitet, der bærer titlen: Byen, vejen og landskabet. Undersøgelsen kortlægger dansk erhvervsbyggeri og pendleradfærd gennem de seneste 20 år, og den viser, at halvdelen af den samlede danske bygningsmasse ligger inden for seks kilometers afstand til en motorvej. En fjerdedel ligger under 2,2 kilometer fra en motorvej. (Industriens Dagblad, s.3, 28. april 2004)


Rift om Motorvejsgrunde
Ifølge den netop offentliggjorte første del af undersøgelsen "Byen, Vejen og Landskabet" fra Aalborg Universitet er de afgørende faktorer, at placeringen ved motorvejen giver en maksimal eksponering til de forbipasserende bilister, og at det letter adgangen for både kunder, leverandører og medarbejdere. "Hvis bebyggelserne ved siden af motorvejene skyder op med det tempo, de har på nu, vil området mellem København og Århus i stigende grad komme til at fremstå som en lang række sammenvoksede perler på en snor", siger projektleder og Ph.D Henrik Harder Hovgesen fra Aalborg Universitet.

Undersøgelsen laves i samarbejde med den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Vejdirektoratet og med støtte fra Fonden Realdania. Den har kortlagt dansk erhvervsbyggeri og pendleradfærd de seneste 20 år, og viser blandt andet at halvdelen af den samlede danske bygningsmasse på cirka 550 mio. kvadratmeter ligger inden for seks km afstand til en motorvej. En fjerdedel er så tæt på som 2,2 km, og kort over danskernes pendleradfærd, viser, at flere danskere end for 20 år siden benytter sig af de store hovedfærdselsårer. (Stokholm, Mark, Jyllands-Posten Erhvervsejendomme, 10. april 2004)


De grimme motorveje

En forskergruppe bestående af ansatte fra Aalborg Universitet og Vejdirektoratet skal undersøge, hvordan industrien og naturen sikres de bedste betingelser langs det overordnede vejnet i Danmark. Undersøgelsen ved navn "Byen, vejen og landskabet" er et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Aalborg Universitet og den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og skal resultere i en strategi for det fremtidige miljø langs vejene. (Thomsen, Søren Hyltoft, Fyens Stiftstidende, 10. april 2004)


Visuelt miljø ved motorvejene er under pres
(Læs her artikel fra 3. maj 2004)
Grimme lagerbygninger og industri truer det visuelle miljø langs motorvejene i Danmark. Mange virksomheder har nemlig opdaget muligheden for at være en reklamesøjle ved en placering helt ud til motorvejen, og nogle steder opsættes der alle mulige reklameobjekter, for eksempel gamle fly.

En grund til at være placeret ved motorvejen er dog også muligheden for effektiv transport til og fra virksomheden. Men hvis vi ikke allerede nu tænker os om, vil industri, lagerbygninger og salgsvirksomheder i fremtiden ødelægge landskabsoplevelsen permanent. Derfor vil en forskergruppe fra Aalborg Universitet og Vejdirektoratet nu undersøge, hvordan både industrien og naturen sikres de bedste betingelser - et studie der betales af Fonden Realdania. (TuristNYT.dk 27.marts 2004)


Attraktive motorveje

Udviklingen af metropolerne København og Århus har medført en dannelse af et sammenhængende bybånd tværs over Sjælland og Fyn og op gennem Østjylland, og det er en tendens, der med udbygningen af motorvejsnettet kan vise sig at fortsætte. Det er en af konklusionerne i undersøgelsen "Byen, vejen og landskabet", som Aalborg Universitet, Landbohøjskolen og Vejdirektoratet med støtte fra Fonden Realdania har gennemført. Langs motorvejen mellem Århus og København kan bebyggelserne komme til at ligge som perler på en snor, mener projektleder Henrik Harder Hovgesen, som har ledet undersøgelsen. Anden del af undersøgelsen forventes klar i 2005. (Tøttrup, Klaus, Licitationen, 25. februar 2004)